onsdag den 13. oktober 2010

Kyllingeboller i tomatsovs (polpette)

Ingredienser:

400-500 g hakket kyllingekød
1 løg
3 fed hvidløg
1 spsk tørret salvie
1 æg
1 dl rasp eller mel
Salt og peber
1/2 dl revet parmesan

Tomatsovs:
1 dåse flåede tomater
1 løg
2 fed hvidløg
3 spsk olivenolie

Pynt:
Revet parmesan
Hakket persille

Fremgangsmåde:
Hak løg og hvidløg meget fint og bland det sammen med det hakkede kyllingekød. Tilsæt salvie, rasp, æg og parmesan. Hvis konsistensen er lidt blød, tilsættes der lidt ekstra rasp. Hvis farsen er tør, kan der tilsættes lidt mælk. Blend de flåede tomater til en puré. Varm olien op på en stor pande og tilsæt løg og hvidløg. Løgene skal ikke blive brune, men blot klare. Tilsæt herefter tomaterne. Form farsen til små boller og læg dem ned i tomatsovsen. Hvis tomatsovsen bliver koncentreret, kan der tilsættes lidt vand for at gøre den mere flydende. Lad kødbollerne koge i sovsen i ca. 20 min. Inden servering, kan man rive lidt parmesan over retten og lidt hakket persille. Server retten med pasta.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar