søndag den 25. juli 2010

Kartoffeltårne

Smager godt til alt mørkt kød og svinekød

Ingredienser:
800 g. kartofler
1 stort løg
4 spsk creme fraiche
timian eller rosmarin (eller andet krydderi)
salt og peber

Riv kartoflerne på den grove side af rivejernet og vrid væsken fra kartoflerne fra (så meget som muligt). Hak løget fint. Tilsæt creme fraiche, krydderier og løg og bland sammen. Smør nogle høje muffin forme (gerne af silikone) med smør og kom kartoffelblandingen heri. Bages ved 200 grader i 45 min. Tag kartoflerne ud af ovnen og lirk dem ud af formen. Tilsæt et stænk olie på hver og sæt dem ind i ovnen i yderlige 30-40 min, så de kan blive sprøde udenpå, men bløde indeni.

(Kartoflerne kan forberedes på forhånd, vent da med at sætte dem i ovnen 2. gang og giv dem 1 time i stedet første gang, de kommes i ovnen. Når de genopvarmes, skal de have yderligere 30 min. ved 200 grader)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar