søndag den 25. juli 2010

Svampesuppe med semi-dried tomater

Denne suppe har min kusine selv fundet på, og den smager rigtig godt. Suppen er god både som forret eller som hovedret med brød til. Portionen er til 2 pers., hvis hovedret og 4 portioner, hvis forret.

Ingredienser:

4 skalotteløg (eller 1 rødløg)
2 hvidløgsfed
1 pakke svampe (gerne et mix af fx. Karl-Johan svampe og champignoner)
6 semi-dried tomater
3 dl hvidvin
3 dl vand
½ grøntsagsbouillon terning
3 kviste frisk timian (eller 2 tsk tørret)
1 dl fløde
salt og peber

Skalotteløg og hvidløg ristes i smør på en pande. Tilsæt finthakkede svampe og semi-dried tomater. Hæld det hele op i en gryde sammen med hvidvinen. Lad det koge ind til halvdelen af væsken er tilbage i gryden sammen med bouillon og timian. Tilsæt vand og kog op. Tilsæt fløde for at jævne og smag til med salt og peber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar