søndag den 25. juli 2010

Kartoffelmedaljer

Disse kartofler smager godt til alt mørkt kød

Ingredienser:
1,5 kg. kartofler
1 knoldselleri
olie
10 g. smør
timian
mælk
salt og peber

Riv 300 g. kartofler på den grove side af rivejernet. Dræn kartoflerne for væde (evt. ved brug af et viskestykke). Form et tyndt lag revne kartofler, så det danner en cirkel på bagepapiret ca. 8-10 cm. i diameter. Lav ca. 8-10 cirkler med de revne kartofler i alt. Drys lidt olie og salt og peber hen og cirklerne og bag dem i ovnen ved 200 grader til de er gyldne i siderne og på toppen og kan løsnes fra bagepapiret uden at gå i stykker (ca. 15 min).

Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Skær knoldselleriet i tern. Kog begge dele møre i en gryde med vand. Når de er møre, hældes vandet fra (gem evt. 2 dl.). Krydr med salt, peber og timian og kom smørret i. Pisk med en elpisker og kom lidt af kogevandet samt en lille smule mælk i mosen. Mosen må ikke blive for lind.

Læg nu en reven kartoffelskive på tallerkenen, og kom et lag mos ovenpå, inden du lægger et låg af reven kartoffelskive på toppen. Klar til servering

Ingen kommentarer:

Send en kommentar