Denne tærtebund, kan benyttes til alle madtærter. Den smager rigtig godt, og bunden bliver altid sprød, og ikke vandet, når man bruger denne opskrift. I stedet for bacon, kan der benyttes laks eller feta.
Dej:
75 g margarine eller smør
200 g mel
1 æg
1 tsk salt
1-2 spsk vand
(Det er en god ide at erstatte lidt af melet med havregryn og hørfrø)
Fyld:
200 g spinat
200 g bacon i tern
3 æg
2½ dl mælk
Smuldr margarinen i melet, tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen sammen. Tryk dejen ud i en tærteform (man behøver ikke at smøre formen, da der er rigeligt med smør i dejen). Brug en gaffel til at lave små lufthuller i dejen hele vejen rundt i formen, så den ikke hæver op. Forbag bunden i 10 min. ved 200 grader.
Bacon steges og dryppes af på køkkenrulle. Dernæst lægges baconen på den forbagte tærtebund. Spinaten varmes op i en gryde, så den falder sammen. Dernæst piskes den med mælk, æg (evt. lidt ost) og hældes på tærten. Bages ved 200 grader i 35-40 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar