søndag den 25. juli 2010

Tærte med skinke, champignon og ost

Man kan også bruge opskriften til at lave piroger... med samme eller andet fyld.

4 pers.

Ingredienser:
3 dl hvedemel
120 g smør
120 g kvark

Fyld:
250 g champignon
150 g skinke i tern
150 g ost (gerne emmenthaler)
peber og lidt revet muskatnød
1 sammpisket æg til pensling

Hak mel og smør sammen og ælt kvarken i. Lad dejen hvile i køleskab mindst 3 timer, gerne natten over. Rens svampene, skær dem i skiver og rist dem på en pande med meget lidt fedtstof til de er "tørre". Rul halvdelen af dejen ud til en stor, rund flade og læg den på en bageplade eller i en tærteform. Fordel halvdelen af osten, der er skåret i skiver, samt svampene og skinken ud over fladen. Læg til sidst resten af osten på. Fyldet skal ikke ligge helt ud til kanten. Peber og lidt muskatnød drysses over. Den anden halvdel af dejen rulles ud og lægges over som et låg. Tryk kanterne sammen hele vejen rundt med en gaffel Pensel overfladen med æg og bag tærten i en 225 grader varm ovn i ca. 25 min.

Server med grøn salat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar